UDDANNELSE / EDUCATION

Noter fra Videnskabsministeriet ved 10 års jubilæet

Repræsentanter fra danske studerende og videnskabsministeren har de sidste dage (uge 6) været i Budapest og Wien for at fejre 10 års jubilæet for Bologna-processen. Ideen bag er, at det skal være lettere at bevæge sig rundt mellem de europæiske uddannelser. Meget er nået, men der er stadig udfordringer.

Europæiske undervisnings- og forskningsministre har sammen med studerende, universitetsledere og andre samarbejdspartnere været samlet i Budapest og Wien for at fejre 10 års Bologna-samarbejde og lancere Det Europæiske Rum for Højere Uddannelse.

Formand for Danske Studerendes Fællesråd, DSF, Mikkel Zeuthen siger:
– Selv om Bologna-processen kan fejre 10 års-jubilæum, er der mange ting, som aldrig er blevet ført ud i livet. Der er stadig store problemer med helt basale ting, som at få merit, hvis man skifter fra et uddannelsessted til et andet – både mellem danske uddannelser, og hvis man vil på udveksling.
– De studerende udgør hjertet i Bologna-processen, og vi må sikre en fortsat dialog med dem.

Vi må reagere på deres kritik. Internationalisering og øget mobilitet for studerende og forskere er vigtigt, og det understreges også i det nye regeringsprogram, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

En forudsætning er naturligvis, at de studerende kan stole på de uddannelser, der udbydes. Videnskabsministeren understregede derfor også nødvendigheden af, at kvalitetssikring fortsat er i fokus i Bologna-processen.

Derudover opfordrer videnskabsministeren sine 46 kollegaer og de mange samarbejdspartnere, der støtter Bologna-processen, til fremover at arbejde for, at der skabes det størst mulige samspil mellem uddannelse, forskning og innovation, og at der udvikles flere partnerskaber mellem universiteter og erhvervsliv – således at Europa udvikler sig til en stærk og global konkurrencedygtig region.

Check: povltiedemann.wordpress.com den 7. marts 2010 for yderligere info.

Povl Tiedemann
Marts 2010

(Uddrag fra University World News)

Danske universiteter optog 432 nye internationale ph.d. studerende i 2007 hvilket svarer til en vækst på 75% over otte år.

Som en del af regeringens globaliseringsstrategi, hvortil allokeres 0,5% af BNP svarende til 39 mia. DKK (USD 7,1 mia.) mellem 2006 og 2012, forventes antallet af nye ph.d. studerende at runde 2.400 i indeværende år – en fordobling i forhold til 2003. Samtidig forventes det totale optag af udenlandske studerende at øges til 25% af nyoptagne studerende.

Check http://www.povltiedemann.wordpress.com den 21. februar 2010 for yderligere informationer, herunder Videnskabsministeriets ph.d. rapport fra 2006, som tydeligt anbefaler større internationalisering af ph.d. uddannelserne.

Link til Videnskabsministeriets rapport:
 http://go2.wordpress.com/?id=725X1342&am…

Povl Tiedemann
Marts 2010

Uddrag fra udtalelser af Johan Roos
Rektor for CBS Copenhagen Business School
til bny.dk fredag den 15. januar 2010

Som alle universiteter i Danmark har vi en udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet, der oplister en række konkrete mål, som CBS’ ledelse og ministeriet er enige om. Dette kan på mange måder være udmærket og fra den private sektor kender man noget lignende. Men sjældent har jeg set en privat virksomhed opliste mere end 10 af disse indikatorer, og det er endda mange. I CBS’ udviklingskontrakt har vi næsten 50 indikatorer. Mange af målene er desværre heller ikke udviklingsmål – det vil sige leading indicators.

De er i realiteten lagging indicators, der desværre slet ikke giver grundlag for udvikling af virksomhedens kerneaktiviteter. Det er med andre ord historiske data. Arbejdet med at dokumentere og følge op på de mange indikatorer kaster et enormt administrativt arbejde af sig.

Mit nytårsønske er derfor, at vi i det kommende år – som Videnskabsministeriets evaluering anbefaler – reducerer antallet af regler og retningslinjer, der skaber unødigt administrativt bøvl.

Vi kunne starte med at reducere antallet af mål i udviklingskontrakterne og i højere grad lade universiteternes professionelle bestyrelser og ledelser gøre det, de er gode til, nemlig at lede og prioritere virksomhedens ressourcer – i samarbejde med medarbejdere og interessenter? Det var vel egentlig også det, der var hele ideen, da regeringen med Universitetsloven fik oprettet de professionelle bestyrelser, hvor også ledere fra private virksomheder indgår. Nu mangler vi bare, at politikerne tør give slip og viser større tillid til de bestyrelser, de selv har etableret.

Man skal jo huske på, at mange af de business schools og universiteter, som vi konkurrerer med i dagligdagen om blandt andet dygtige forskere og talentfulde studerende, ligger i udlandet, og langt de fleste arbejder i dag på helt private vilkår med betydeligt større frihedsgrader, end vi har i Danmark. Sæt universiteterne fri for at øge produktiviteten og dermed øge velstanden i samfundet.

Læs flere analyser på http://www.bny.dk

Check:
 http://www.oecd.org/dataoecd/10/63/33642…
On the Edge – Securing a sustainable Future for Higher Education

Check:
 http://www.uddannelse.urbanblog.dk
1 June 2008 - Denmark unlimited…

Povl Tiedemann
Februar 2010

Af Uffe Gardel:

Pludselig gik det op for verdensoffentligheden, at vi har fået en ny stormagt med egne interesser og kraftig vækst. Men er der reelt noget at være bange for?

Kom der ikke andet ud af klimatopmødet, så fik vi os da en forskrækkelse over Kina. Det må jo være dejligt for dem, som var trætte af at gå og være bange for terror og CO2 og trængte til noget nyt at frygte. Men er der nu grund til at være bange for Kina?

Spørgsmålet kan lyde retorisk. Vi har jo at gøre med en stormagt, der ikke deler vestlige værdier, og som bare bliver større og stærkere. Kina forventes for 2009 at overhale Tyskland som verdens største eksportland, og Kina vil dominere verden i løbet af de næste ti år, mener Deutsche Banks netop afgåede cheføkonom, Norbert Walter. Om 30 år vil Kina have et BNP pr. indbygger på det dobbelte af EU, forudsiger en anden økonom, nobelpristageren Robert Fogel, i en ny artikel i Foreign Policy. Kinas samlede økonomi vil til den tid være tre gange så stor som USA’s. Det lyder jo ubehageligt. Men lad os se på en række kendsgerninger, som kan nuancere skræmmebilledet.

For det første har Kinas optagelse i verdensøkonomien givet flere arbejdspladser i i-landene, ikke færre. Det var i hvert fald, hvad Institut für Weltwirtschaft i Kiel konkluderede for godt et år siden. Det er egentlig ikke så overraskende: De billige kinesiske varer har givet Vestens borgere en enorm velstandsfremgang. Globalisering er ikke et nulsumsspil.

For det andet har Kinas vækst allerede flyttet en halv milliard mennesker ud af fattigdommen. Uden denne indsats ville vi aldrig kunne nå FN’s millenium-mål for bekæmpelsen af verdens fattigdom. Udviklingen vil fortsætte, og kinesernes forbrug vil også komme i-landene til gode.

For det tredje kan en højere kinesisk levestand ikke undgå at give permanent højere madpriser på verdensmarkedet – og det er en enestående chance for EU og USA til endelig at slippe af med landbrugsstøtten.

For det fjerde vil det voksende kinesiske forbrug mindske Kinas betalingsbalanceoverskud. Eftersom det overskud hidtil er blevet investeret i Vesten, vil kinesernes velstand efterhånden give højere renter på finansmarkederne. Det kan vi godt bruge; tænk på, at den nuværende krise blev skabt af renter, som var for lave.

For det femte er Kina formentlig optaget af indre forhold og ikke af at opnå “verdensherredømme”, hvad det så end vil sige. Formålet med at gå ind i Afrika er at skaffe sig råvarer, ikke at føre geopolitik.

For det sjette passer det ikke helt, at Kina ikke deler vores værdier; de deler i hvert fald dem, der handler om kommerciel frihed. Kina har ikke Ruslands tradition for politisk indblanding i erhvervslivet, og Kina har en meget åben økonomi med lave toldsatser. I øvrigt har Kina netop dannet verdens største frihandelsområde med sydøstasiatiske økonomiske sammenslutning af nationer, ASEAN.

For det syvende kan det jo være, at vi tager fejl om Kinas styrke og vækst. For 25 år siden stirrede vi tryllebundne på Japan, hvis effektive erhvervsliv forventedes at erobre Vesten. Det endte som bekendt i overinvesteringer, overkapacitet og stagnation. Det kan gå lige sådan med Kina. Lad os se manden, før vi tager hatten af.

Læs flere globale analyser på:
 http://www.bny.dk

Check:
 http://www.uddannelse.urbanblog.dk 1 May 2009 og 3 Sept, 2008
 http://www.deanstalk.net 2 August 2008

Povl Tiedemann
Januar 2010

Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) og Danmarks Erhvervsforsknings Akademi (DEA) anbefaler i konferencerapporten fra august 2009 ”Fælles visioner for fremtidens universiteter”:

Partnerskaber og værdiskabelse.
Partnerskaber mellem danske universiteter indbyrdes og mellem universiteter og erhvervsliv udbygges med inspiration fra og nyttiggørelse af de erfaringer, som bl.a. er gjort ved Flanders Interuniversity Institute for Biotechnology (VIB). Modellen er et godt eksempel på, hvordan effektive partnerskaber fremmer overførsel af viden og teknologi fra universitetsmiljøet til det private erhvervsliv.

Branding er nødvendig.
Danske universiteter kan i deres branding-arbejde inspireres af udenlandske universiteter, hvor branding af universiteterne handler meget om at fortælle historien om personlig udvikling. Dette skal suppleres med dyrkelsen af akademiske fyrtårne i form af fremtrædende forskere og undervisere.

Finansiering af fremtidens universiteter.
ATV og DEA anbefaler, at der snarest tage skridt til at gennemføre en analyse af, hvordan en langsigtet finansiering af universiteterne kan tilrettelægges, således at der opstår et tilstrækkeligt socialt og bæredygtigt finansieringsgrundlag. Den nuværende finansieringsmodel med næsten 100 procent skattefinansiering er under pres, og udfordres både på kvalitetsdimensionen og på mulighederne for transnationale samarbejder med universiteter som har indført betalingsuddannelser.

Check:
 http://fuhu.dk/filer/DEA/Publikationer/2…

Til trods for publicering tilbage i 2004 – kan der hentes inspiration vedr. ovenstående fra rapporten om ”OECD / IMHE–HEFCE project on financial management and governance of higher education institutions”:

On the Edge – Securing a sustainable Future for Higher Education.

Check:
 http://www.oecd.org/dataoecd/10/63/33642…

Povl Tiedemann
Januar 2010

Den 10. maj 2006 tog EU-Kommissionen stilling til, hvordan man bedst kunne modernisere universiteterne i EU – og nu, 3 år senere er det relevant at gøre status over de danske positioner på området – og det ser ikke så ringe ud endda…

En modernisering er afgørende, for at universiteterne kan bidrage til EU’s mål om at blive en førende global og videnbaseret økonomi. Universiteterne i EU har et enormt potentiale, men en stor del af potentialet forbliver desværre uudnyttet på grund af forskellige restriktioner og barrierer. Skal den store reserve af viden, talent og energi frigøres, kræver det øjeblikkelig, gennemgribende og koordineret ændring – lige fra den måde, systemerne reguleres og forvaltes på, til den måde universiteterne ledes på – og her ligger Danmark pænt i front.

EU-Kommissionen udpegede dengang ni områder, hvor der bør ske ændringer for at skabe en virkelig videnøkonomi, over for hvilke vi hermed markerer de danske positioner, som i mellemtiden er opnået:

·at øge andelen af studerende, der gennemfører mindst ét semester i udlandet:
-udgør fortsat en udfordring, dog godt hjulpet på vej af udlandsstipendieordningen.
·at lade studerende bruge statslige lån og stipendier uanset hvor i EU de studerer:
-er under implementering via udlandsstipendieordningen.
·at skabe samklang mellem anerkendelse af akademiske og erhvervsmæssige kvalifikationer:
-er under implementering i form af realkompetencevurderingerne.
·at indføre undervisning i forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder:
-udgør fortsat en udfordring.
·at tilbyde uddannelsesmuligheder i hele livsforløbet:
-er under udvikling i form af fokus på sammenhængende efter- og videreuddannelsesforløb og livslang læring.
·at revidere de nationale ordninger for studiegebyrer til sikring af de bedste studerende:
-er under implementering i form af særtilskud til eliteuddannelser.
·at revidere universiteternes finansiering med fokus på resultater og ansvar for bæredygtighed:
-er under implementering via basisbevillinger og bibliometri.
·at give universiteterne mere selvstyre og ansvarlighed:
-er under implementering via universitetsloven af 2003 med bl.a. ansættelse af rektor – dekan – institutleder.
·at give øget selvstændighed ved medarbejderudvælgelse:
-er under implementering via governance-frihederne under universitetsloven af 2003.

Ud af de ni områder er der kun forholdene omkring de intellektuelle ejendomsrettigheder, der umiddelbart fortsat indeholder udfordringer for Danmark – det er da godt gået - men vi må ikke hvile på laurbærrene. Vi skal fortsat arbejde for at matche de internationale udfordringer.

I tillæg til ovenstående resultater er vi med det nye karaktersystem færdig med implementeringen af ECTS-systemet, ligesom vi netop har indført muligheder for ”Double Degrees”. Endvidere bør det anføres, at vi med universitetsloven fra 2003 har samlet kræfterne samt med ”university-school” konceptet skabt yderligere fleksibilitet og manøvredygtighed – internt på institutionerne.

Fremover udestår herefter at fokusere på at arbejde intensivt med udvikling af eksternt orienterede frihedsgrader for at matche konkurrencen fra vore omgivelser – og med de kommende justeringer af universitetsloven pr. 2010 er vi allerede godt på vej.

Læs mere på:
 https://www.borger.dk/Lovgivning/Hoering…
 http://europa.eu/rapid/pressReleasesActi…

Povl Tiedemann
December 2009

NB:
EU-Kommissionen understøtter under alle omstændigheder moderniseringen af universiteterne i EU gennem en kortlægning og udveksling af god praksis inden for rammerne af finansieringsprogrammerne for uddannelse, forskning og innovation.

Storbritannien var i oktober 2008 kun få timer fra et bankkollaps, der ville have udløst et massivt folkeoprør, som ville have krævet militærets indgriben. De to storbanker, Royal Bank of Scotland og HBOS, var kun få timer fra et totalt bankkrak, der kunne have ført til omfattende civile uroligheder i britiske storbyer – jfr. Børsen, 2009-10-08.

David Livingstone, seniorforsker ved Royal Institute for International Affairs i London: ”Bankkrakkene ville have tvunget regeringen til at indsætte massive politi- og militærstyrker for at genoprette roen og holde de vigtigste samfundsfunktioner kørende”.

Tom Kichmaister, forsker ved London School of Economics: “Det ville have medført absolut panik og et stormløb på bankerne. Folk ville ikke have haft penge til at købe brød. Omkost-ningerne for økonomien ville have været katastrofale”.

Tilsvarende tanker vedrørende krigsretstilstand som følge af finanskrisen fremkom i forbindelse med kommentarer fra Rep. (D) Paul Kanjorski (USA) i februar 2009.
(check: http://www.uddannelse.urbanblog.dk februar 2009).

Spørgsmål trænger sig på med intensiveret styrke:

Kan man overlade strukturerne for befolkningers og nationers grundlæggende eksistens til finansmarkedernes frie kræfter, som i vidt omfang udgøres af enkeltpersoners dispositioner, der kan være afhængige af diverse incitaments- og bonusordninger?

Finanskrisen kan få konsekvenser langt ud over den traditionelle geo-økonomiske magtfordeling. Lande som Kina, De Arabiske Emirater og Rusland har demonstreret deres voksende indflydelse på virksomheder og institutioner i den vestlige verden. Med premierminister Gordon Brown’s forventninger til Saudi Arabisk støtte til IMF blev der for alvor lagt op til eftertænksomhed omkring indflydelsen fra energi og pengestrømme på den geo-politiske dagsorden.

Står vi over for afslutningen på en æra med amerikansk-europæisk dominans, hvor demokratiets ry står på spil?

Løsningen herpå er kompleks, og lægger op til at involvere et internationalt universitets- og Business School samarbejde, som der lægges op til i de kommende EQUAL Guidelines on Sustainability:

”There is currently considerable global financial instability, widespread economic decline and unprecedented levels of world debt an poverty. These represent huge global challenges, yet at the same time, the opportunity to re-consider our current financial, economic and social models in relation to business and management practice, education and development. The United Nations’ Globally Responsible Leadership Initiative (GRLI) and the Principles for Responsible Management Education (PRME) should act as key reference points for business schools in relation to these guidelines”.

Povl Tiedemann
Oktober 2009

6ecv4u2aix

Education systems, and Vocational Education and Training (VET) systems in particular, are often in the centre of policy debates at times of economic crises and rising unemployment, as it is a widely held assumption that a well-functioning training system can protect against unemployment, especially among the young.

Periods of economic crisis can, therefore, be an opportunity for countries to examine how well equipped their VET systems are to deal with change and to innovate. This was addressed in the project on Systemic Innovation in VET, recently completed by the OECD Centre for Educational Research and Innovation (CERI), drawing on empirical findings from 14 case studies in innovation in VET in six OECD countries: Australia, Denmark, Germany, Hungary, Mexico and Switzerland.

Two particular issues would need to be addressed:

·While in the current economic climate there might be a general pressure to cut or rein in expenditures, innovation should not be considered an unnecessary expenditure, but rather the essential ingredient that would differentiate resistant VET systems from those hardest hit by the crisis and should thus be protected to the extent possible.

·The ability to use the elements of the innovative process (planning, monitoring, evaluation) as a cost-effective mechanism to guide product and process development could, in the long run, save money.

Check: OECD imhe INFO June 2009 for the full article.
More information about this project can be found at:
 http://www.oecd.org/edu/systemicinnovati…

Povl Tiedemann
September 2009

Gennemførelsesrater contra brugerbetaling.
OECD konstaterer, at der ikke synes at være nogen sammenhæng mellem gennemførselsrater på de lange videregående uddannelser og brugerbetaling. Både lande med brugerbetaling som Australien, Canada og Japan har høje gennemførelsesrater, men også i lande hvor der ikke er brugerbetaling, Danmark, er gennemførelsesraten høj for studerende, der påbegynder en lang videregående uddannelse og afslutter med en bachelorgrad. Det er dog bemærkelsesværdigt, at gennemførelsesraten i både England og USA ligger under OECD-gennemsnittet – til trods for at begge har markant brugerbetaling.

Mindste personlig uddannelsesgevinst i Danmark.
Igen i år fastslår OECD, at for langt de fleste OECD-lande kan det betale sig at investere i en lang videregående uddannelse, og at Danmark er et af de lande, hvor der er den mindste gevinst for den enkelte forbundet med at tage en uddannelse. Det generelle billede er, at det bedre kan betale sig for mænd at investere i en lang videregående uddannelse end for kvinder. Undtagen i Danmark, Norge, Spanien, Tyrkiet og Korea, hvor en investering i en lang videregående uddannelse er en bedre investering for kvinder end for mænd.

Dårlig national uddannelsesgevinst i Danmark.
Danmark havde i 2005 offentlige udgifter langt over OECD-gennemsnittet, og et offentligt afkast, der lå langt under OECD-gennemsnittet. Med andre ord er investeringen i universitetsuddannelser i Danmark en dårligere forretning end for gennemsnittet af OECD-landene. Samtidig er udgiftsniveauet pr. student i perioden 2000-2006 er steget i Danmark, og modsvares ikke af en tilsvarende stigning i antallet af studerende i samme periode.

Brugerbetaling via låntagning.
OECD anerkender, at lån og tilbagebetaling af offentlige lån kan have indflydelse på, hvorvidt unge påbegynder en lang videregående uddannelse. For unge, der kommer fra middelklassen og bedre stillede familier vil lånemuligheden typisk blive opfattet som en god måde at understøtte uddannelsesforløbet, mens det for unge, der kommer fra mindre velstillede familier, vil det virke afskrækkende at skulle i gang med at stifte gæld. OECD anerkender således, at låntagningen kan udgøre en betydelig byrde for særlige grupper af unge.

Brugerbetaling supplerer offentlig finansiering.
I de lande, hvor der kan identificeres de største stigninger i privat investering, er der også sket en stigning i den offentlige finansiering. OECD konkluderer derfor, at en stigning i privat investering ikke har ført til en tilsvarende besparelse i eller nedskæring af de offentlige midler, men at de private investeringer fungerer som et supplement til den offentlige finansiering.
-Denne generelle konklusion skal dog tages med forbehold på eksempelvis efter- og videreuddannelsesområdet, hvor Danmark i 1990 lå på en flot europæisk førsteplads, hvilket ikke længere er tilfældet. På HD-området er den offentlige finansieringsandel faldet fra ca. 80% i 1990 til ca. 20% i 2010 med en omvendt udvikling på egenbetalingen fra et særdeles beskedent niveau til ca. kr. 100.000 over same periode.

Check www.fuhu.dk hvor FBE-konferencen ”Kompetenceudvikling i en krisetid” den 16. september 2009 klart viste, at der er stort pres på for at finde frem til effektiv kompetenceudvikling – herunder nye tiltag i virksomhederne.

Check Education at a glance 2009 på:
 http://www.oecd.org/document/24/0,3343,e…

Check:
 http://povltiedemann.wordpress.com

Povl Tiedemann
August 2009