UDDANNELSE / EDUCATION

Bestyrelsen for Aarhus Universitet har den 17. juni 2010 vedtaget principperne for en ny struktur, der vil styrke universitetet samt give langt bedre muligheder for at indfri de faglige ambitioner om at styrke interdisciplinær forskning, fleksible og moderne uddannelser samt videnudveksling med samfundet. Der bliver tale om en løbende udvikling af universitetet, som forventes fuldt gennemført den 1. januar 2012

Som et led heri har Handelshøjskolen og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet besluttet at fusionere. De to enheder smelter sammen til Aarhus School of Business and Social Sciences – i daglig tale Erhverv og Samfundsvidenskab – som hermed bliver den største spiller inden for erhvervs- og samfundsvidenskabelig forskning og uddannelse i Danmark og én af de største i Europa.

Hermed er der taget endnu et skridt i udviklingen af den danske universitetssektor, som blev påbegyndt med de første fusionstiltag i løbet af 2006, og som pr. 1. januar 2007 førte til etableringen af Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Samtidig er internationaliseringen placeret højt på dagsordenen, hvilket bl.a. fremgår af de nye kompetencebeskrivelser for dekaner.

Der er tale om en ligeværdig fusion mellem to stærke parter:

-Dekan Børge Obel fra Handelshøjskolen udtaler: ”Både Handelshøjskolen og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har nogle stærke forsknings- og uddannelsesmiljøer og et rigt samarbejde med det omkringliggende samfund, som Aarhus School of Business and Social Sciences vil blive funderet på. Når vore to fakulteter har valgt at fusionere, skyldes det, at vi sammen kan blive endnu stærkere og berige hinandens kerneaktiviteter inden for både forskning og uddannelse i dialog med samfundet.”

-Dekan Svend Hylleberg fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet tilføjer: ”Aarhus School of Business and Social Sciences vil være bygget på de meget stærke uddannelser, der allerede eksisterer på de to fakulteter, heriblandt cand.merc., cand.ling.merc., cand.oecon., cand.jur., cand.scient.pol. og cand.psych. Samtidig vil vi gennem nye tværgående forskningscentre og uddannelsessamarbejder kunne udvikle uddannelser, der også i fremtiden vil gøre de almindelige studerende og vores efter- og videreuddannelsesstuderende meget attraktive for både de private og de offentlige arbejdsgivere. Ligesom etableringen af en bred business school også giver nye muligheder for tværfagligt samarbejde og nye uddannelsesprogrammer og dermed også større fleksibilitet for de studerende.”

Det er desuden planen, at Handelshøjskolens internationale akkrediteringsarbejde bliver overført til Aarhus School of Business and Social Sciences. De to dekaner forventer, at akkrediteringsarbejdet kan føres videre med ligelig respekt for begge institutioners forsknings- og uddannelseskulturer.

Check: www.uddannelse.urbanblog.dk pr. 14. maj 2007.

Povl Tiedemann
Juli 2010

Singapore, Hong Kong og USA er topscorer som nr. 1, 2 og 3 - og Danmark mister fodfæste…

Check:
 http://povltiedemann.wordpress.com
 http://www.imd.ch/wcc

Povl Tiedemann
June 2010

Forskere fra humaniora og samfundsvidenskaberne får ofte at vide, at de skal se ”på tværs”, når det gælder om at få forskningsmidler fra EU. Men hvordan gøres det helt praktisk.

DEA sætter fokus på hvordan man kommer med i tværvidenskabelige projekter og hvad man som forsker fra humaniora eller samfundsvidenskab kan bidrage med til sådanne projekter

Ronald Pohoryles, grundlægger af og forskningsdirektør ved ‘The Interdisciplinary Centre for Comparative Research in the Social Sciences’ (ICCR) i Wien, er engageret af DEA til at orientere om hvordan han og ICCR har deltaget i europæiske forskningsprojekter bl.a. inden for transport- og fødevareområdet.

Check http://www.dea.nu

Povl Tiedemann
Juni 2010

EU-Parlamentet er klar til at kopiere den danske erhvervs-ph.d. i resten af Europa. Flere lande er allerede hoppet med på erhvervsforskerordningen.

En dansk opfindelse kan blive en af nøglerne til at få flere europæiske universiteter op i verdenseliten og øge Europas konkurrenceevne.

Et stort flertal i Europaparlamentet har således stemt for et forslag fra Morten Løkkegaard (V) om at kopiere den danske erhvervs-ph.d., så ordningen bliver udbredt i hele EU.

Under den specielle erhvervsforskerordning bliver den studerende ansat af en virksomhed, der derefter modtager et løntilskud fra det offentlige, mens medarbejderen læser på universitetet.

Den studerende bruger halvdelen af sin tid på universitetet og halvdelen i virksomheden, så der både er tid til at fordybe sig akademisk og udvikle forskningsprojektet kommercielt.

-Der er bred enighed om, at vi er nødt til at øge mobiliteten for studerende mellem uddannelsen og erhvervslivet. Det er præcist, hvad erhvervs-ph.d.-ordningen opnår, siger Morten Løkkegaard i en pressemeddelelse.

Den danske model har allerede dannet skole for lignende ordninger i blandt andet Frankrig, Holland og Norge. Nu håber Morten Løkkegaard, at han kan bruge parlamentets afstemning som løftestang til at få EU-Kommissionen til at komme med et forslag om en europæisk erhvervs-ph.d. så hurtigt som muligt.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) glæder sig over, at udlandet har fået øjnene op for de åbenlyse fordele ved den danske model.

-Samspillet mellem erhvervlivet og universiteterne er afgørende for, at vi kan skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Erhvervs-ph.d-ordningen er et rigtig godt eksempel på netop det, siger hun.

Også tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har flere gange talt varmt for at udbrede det danske samspil mellem universiteter og erhvervsliv til resten af Europa.

Check:
 http://www.efmd.org/attachments/tmpl_1_a…
for information om DBA – Doctor of Business Administration,
udviklet på basis af model fra Copenhagen Business School

/ritzau/ - Business.dk
Povl Tiedemann
maj 2010

Fra FUHU’s årsmøde 2010:

…Vores uddannelsessystem udfordres i disse år. Samfundet efterspørger høj kvalitet i uddannelserne og et stigende antal kandidater. Og virksomhederne oplever øget global konkurrence, hvor dygtige medarbejdere er afgørende.

Skal Danmarks konkurrenceevne øges, er høj kvalitet i det danske uddannelsessystem afgørende. Virksomhederne skal have adgang til den bedst mulige arbejdskraft, og der skal være nok af den.

Traditionelt set er danske heltidsuddannelser finansieret af offentlige midler via kollektive skattebetalinger – og retten til fri og lige adgang til uddannelse for alle er det bærende princip.

I de kommende årtier står vi overfor betydelige udfordringer, der sætter det offentligt finansierede uddannelsessystem under pres. Der bliver relativt færre penge til uddannelserne.

Og det skal der gøres noget ved, hvis Danmarks konkurrenceevne fortsat skal styrkes…

På FUHUs Årsmøde blev der i år derfor sat fokus på, hvordan vi kan finansiere et uddannelsessystem, hvor kvalitet og volumen går hånd i hånd.

På dagen blev præsenteret to analyser:

•En analyse af finansieringsbehovet frem mod 2030
•En kortlægning af 10 landes erfaringer med indførelse af tuition fees

The Reality of 2010 – less money, more quality
v/Professor Nicholas Barr, London School of Economics.

Danske udfordringer – udenlandske erfaringer
v/Professor Nina Smith, Aarhus Universitet,
formand for FUHUs ekspertgruppe
om uddannelsesfinansiering.

Check:
 http://www.fuhu.dk
 http://www.dea.nu
for dagens rapporter og præsentationer
fra Nicolas Barr og Nina Smith

Povl Tiedemann
Maj 2010

Verdensmarkedet for uddannelse domineres af kinesiske studerende
v/Geoff Maslen, University World News

Plagiering på kinesiske universiteter
v/ Yojana Sharma, University World News

Bekæmpelse af snyd og plagiering
v/University World News

Check maj 2010 - input på:
 http://www.povltiedemann.wordpress.com
for yderligere informationer om emnerne.

Povl Tiedemann
Maj 2010

Når vi øger antallet af mennesker, der har en videregående uddannelse, med ét procentpoint, stiger BNP med én procent. Det viser en ny rapport fra DEA. Uddannelse kan blive den motor, der kan skabe mere vækst i det danske samfund.

I de seneste år har stigningen i produktiviteten været langt lavere i Danmark end i hovedparten af de OECD-lande, vi konkurrerer med. Danmark har ondt i væksten. Men danske virksomheder kan hæve deres produktivitet markant, hvis de ansætter flere højtuddannede medarbejdere. Det viser en ny undersøgelse, som DEA har rekvireret fra CEBR.

”Undersøgelsen viser tydeligt, at investeringer i uddannelse øger bruttonationalproduktet (BNP). Med denne undersøgelse ved vi, at investeringer i uddannelse betaler sig og er et vigtigt erhvervs- og innovationspolitisk redskab,” siger DEAs adm. direktør, Stina Vrang Elias.

Undersøgelsen “Produktivitet og videregående uddannelse – hvad betyder det for virksomhedernes konkurrenceevne?” er udarbejdet for DEA af forskere ved forskningsenheden CEBR på CBS Copenhagen Business School, offentliggjort på DEAs Årsdag den 25. marts.

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af knap 140.000 danske virksomheder. Den viser bl.a., at en virksomhed, der ansætter én med videregående uddannelse, i snit får en stigning i produktionen, der svarer til, at man havde ansat to ufaglærte. Det skyldes både, at de højtuddannedes arbejde i sig selv har højere værdi. Men det skyldes også, at de gennem bedre ledelse, organisering, udvikling og innovation øger produktiviteten hos de øvrige ansatte.

Ser man på samfundet generelt, viser undersøgelsen, at hver gang vi uddanner et procentpoint flere med en lang videregående uddannelse, stiger BNP med en procent.

”I 2007 var det kun ca. 45 pct. af en ungdomsårgang, der fik en videregående uddannelse, mens knap 18 pct. fik en lang videregående uddannelse. Så potentialet er stort,” fastslår Stina Vrang Elias.

Check http://www.dea.nu for yderligere oplysninger

Povl Tiedemann
April 2010

Noter fra Videnskabsministeriet ved 10 års jubilæet

Repræsentanter fra danske studerende og videnskabsministeren har de sidste dage (uge 6) været i Budapest og Wien for at fejre 10 års jubilæet for Bologna-processen. Ideen bag er, at det skal være lettere at bevæge sig rundt mellem de europæiske uddannelser. Meget er nået, men der er stadig udfordringer.

Europæiske undervisnings- og forskningsministre har sammen med studerende, universitetsledere og andre samarbejdspartnere været samlet i Budapest og Wien for at fejre 10 års Bologna-samarbejde og lancere Det Europæiske Rum for Højere Uddannelse.

Formand for Danske Studerendes Fællesråd, DSF, Mikkel Zeuthen siger:
– Selv om Bologna-processen kan fejre 10 års-jubilæum, er der mange ting, som aldrig er blevet ført ud i livet. Der er stadig store problemer med helt basale ting, som at få merit, hvis man skifter fra et uddannelsessted til et andet – både mellem danske uddannelser, og hvis man vil på udveksling.
– De studerende udgør hjertet i Bologna-processen, og vi må sikre en fortsat dialog med dem.

Vi må reagere på deres kritik. Internationalisering og øget mobilitet for studerende og forskere er vigtigt, og det understreges også i det nye regeringsprogram, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.

En forudsætning er naturligvis, at de studerende kan stole på de uddannelser, der udbydes. Videnskabsministeren understregede derfor også nødvendigheden af, at kvalitetssikring fortsat er i fokus i Bologna-processen.

Derudover opfordrer videnskabsministeren sine 46 kollegaer og de mange samarbejdspartnere, der støtter Bologna-processen, til fremover at arbejde for, at der skabes det størst mulige samspil mellem uddannelse, forskning og innovation, og at der udvikles flere partnerskaber mellem universiteter og erhvervsliv – således at Europa udvikler sig til en stærk og global konkurrencedygtig region.

Check: povltiedemann.wordpress.com den 7. marts 2010 for yderligere info.

Povl Tiedemann
Marts 2010

(Uddrag fra University World News)

Danske universiteter optog 432 nye internationale ph.d. studerende i 2007 hvilket svarer til en vækst på 75% over otte år.

Som en del af regeringens globaliseringsstrategi, hvortil allokeres 0,5% af BNP svarende til 39 mia. DKK (USD 7,1 mia.) mellem 2006 og 2012, forventes antallet af nye ph.d. studerende at runde 2.400 i indeværende år – en fordobling i forhold til 2003. Samtidig forventes det totale optag af udenlandske studerende at øges til 25% af nyoptagne studerende.

Check http://www.povltiedemann.wordpress.com den 21. februar 2010 for yderligere informationer, herunder Videnskabsministeriets ph.d. rapport fra 2006, som tydeligt anbefaler større internationalisering af ph.d. uddannelserne.

Link til Videnskabsministeriets rapport:
 http://go2.wordpress.com/?id=725X1342&am…

Povl Tiedemann
Marts 2010

Uddrag fra udtalelser af Johan Roos
Rektor for CBS Copenhagen Business School
til bny.dk fredag den 15. januar 2010

Som alle universiteter i Danmark har vi en udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet, der oplister en række konkrete mål, som CBS’ ledelse og ministeriet er enige om. Dette kan på mange måder være udmærket og fra den private sektor kender man noget lignende. Men sjældent har jeg set en privat virksomhed opliste mere end 10 af disse indikatorer, og det er endda mange. I CBS’ udviklingskontrakt har vi næsten 50 indikatorer. Mange af målene er desværre heller ikke udviklingsmål – det vil sige leading indicators.

De er i realiteten lagging indicators, der desværre slet ikke giver grundlag for udvikling af virksomhedens kerneaktiviteter. Det er med andre ord historiske data. Arbejdet med at dokumentere og følge op på de mange indikatorer kaster et enormt administrativt arbejde af sig.

Mit nytårsønske er derfor, at vi i det kommende år – som Videnskabsministeriets evaluering anbefaler – reducerer antallet af regler og retningslinjer, der skaber unødigt administrativt bøvl.

Vi kunne starte med at reducere antallet af mål i udviklingskontrakterne og i højere grad lade universiteternes professionelle bestyrelser og ledelser gøre det, de er gode til, nemlig at lede og prioritere virksomhedens ressourcer – i samarbejde med medarbejdere og interessenter? Det var vel egentlig også det, der var hele ideen, da regeringen med Universitetsloven fik oprettet de professionelle bestyrelser, hvor også ledere fra private virksomheder indgår. Nu mangler vi bare, at politikerne tør give slip og viser større tillid til de bestyrelser, de selv har etableret.

Man skal jo huske på, at mange af de business schools og universiteter, som vi konkurrerer med i dagligdagen om blandt andet dygtige forskere og talentfulde studerende, ligger i udlandet, og langt de fleste arbejder i dag på helt private vilkår med betydeligt større frihedsgrader, end vi har i Danmark. Sæt universiteterne fri for at øge produktiviteten og dermed øge velstanden i samfundet.

Læs flere analyser på http://www.bny.dk

Check:
 http://www.oecd.org/dataoecd/10/63/33642…
On the Edge – Securing a sustainable Future for Higher Education

Check:
 http://www.uddannelse.urbanblog.dk
1 June 2008 - Denmark unlimited…

Povl Tiedemann
Februar 2010