DEMOGRAFISKE UDFORDRINGER
Som deltager i inputpanelet til IMD’s World Competitiveness Yearbook, har C3 adgang til de første udtræk fra undersøgelsesresultaterne i den netop udkomne 2007-udgave. Blandt mange interessante udviklingstendenser er valgt at fremdrage følgende 3 fokusområder ud af 6, som forventes at få størst indflydelse på det konkurrencemæssige landskab over de kommende 4 årtier. De øvrige 3 fokusområder som ikke kommenteres her, omfatter ”Boblebrist på ejendomsmarkeder” – ”Ubalancer på asiatiske finansmarkeder” – ”Risikomomenter i det kinesiske pensionssystem”.
Udvikling af en ny middelklasse:
Fremkomsten af en middelklasse i Asien, Centraleuropa og Latinamerika skaber ændringer i verdensøkonomien. Denne status er i løbet af de seneste 6 år opnået af 600 mill. personer, hvilket har medført et gennemsnitligt årligt forbrug på 4.000 mia. USD til bolig og forbrugsvarer – herunder luksusvarer. Det forventes at den nye middelklasse bliver fordoblet ca. hvert 7. år.
- Informationer af stor interesse for danske og øvrige leverandører fra ”de gamle økonomier” til dette demografi- og markedssegment. Udviklingen forventes at indebære en høj grad af indflydelse på det konkurrencemæssige landskab frem mod år 2030.
Fra billig Manpower til billig Brainpower:
Verdensøkonomien bevæger sig fra en konkurrencemodel baseret på billig manuel arbejdskraft (Manpower) til en model baseret på billig viden (Brainpower). Indien, Kina og Rusland ”producerer” årligt 14 mill. universitetsstuderende – svarende til USA’s volumen. Disse studerende udvikler sig hurtigt til succesivrige ”young professionals” som udgør en højt motiveret og relativt billig arbejdskraft.
- Informationer med en vis konkurrencemæssig advarsel til os i ”de gamle økonomier” og i særdeleshed vores uddannelsessektor. Check ” Winds of change are rattling European universities på www.deanstalk.net 4 December 2006. Denne udvikling forventes dog at indebære en knap så høj grad af indflydelse på det konkurrencemæssige landskab frem mod år 2030.
Demografisk lavkonjunktur i Europa, Japan og Rusland:
Den lave demografiske udvikling i Europa, Japan og Rusland trækker store veksler på dynamikken i samfundsøkonomien. I år 2050 forventes det europæiske befolkningstal at udgøre 628 mill. personer, og er således faldet med mere end 100 mill. på 50 år. Kunne en mindre restriktiv immigrationspolitik kompensere for denne nedgang, specielt hvad angår uddannet arbejdskraft?
- Informationer der maner til eftertanke, eftersom udviklingen forventes at få høj indflydelse på det konkurrencemæssige landskab, dog først hen mod år 2050 – men afledte effekter kan meget vel udvikle sig inden da. Eftertanken bliver forstærket når det tages i betragtning, at befolkningen over de seneste 100 år i Kina er vokset fra 400 til 1.200 mill. og i Indien fra 250 til 1.000 mill. personer. I de muslimske lande generelt har der i samme periode været en udvikling fra 150 til 1.200 mill. personer. Dertil kommer at vi for øjeblikket står over for effekter som følge af generelle ”ungdomspukler / youth bulges” jfr. Professor Gunnar Heinsohn, University of Bremen.
Check:
http://www.imd.ch/wcy
http://www.worldcompetitiveness.com/onli…
http://www.deanstalk.net og www.technorati.com
for øvrige universitetsrelaterede synspunkter
Samt:
http://www.kolindkuren.dk - som debatindlæg den 28/7/2007:
Til inspiration for det videre arbejde omkring ”7 punkter i en politik for bæredygtighed” kan det være interessant – og relevant – at være opmærksom på IMD-analyserne fra World Competitiveness Yearbook, som er udkommet for nylig:
http://www.linkslabs.com - blog – som debatindlæg den 27/7/2007:
Further to “The Elephant and the Dragon” and the Techtonic Geopolitical issues, 12 March 2007, it can be recommended to check and digest below findings and information source:
http://www.di.dk - opinion – blog – Hans Skov Christensen – som debatindlæg den 28/7/2007:
Dit seneste indlæg ”Der kommer altid en regning” om vort lokale lille danske regnestykke har inspireret til at returnere med nedenstående eftertænksomheder, som tager udgangspunkt i den globale regnetekniske sværvægtsklasse – med tilhørende kredittider. IMD-analyserne sætter diskussionen om råderum og udenlandsk arbejdskraft i et perspektiv, som kunne være relevant for DI at dyrke i en naturlig forlængelse af det oprindelige udgangspunkt for blogdebatten.
Check debatten på Videnskabsministeriets website:
http://www.vtu.dk
Fremtidspanelet - Deltag i debatten
Povl Tiedemann
1 August 2007