UDDANNELSE / EDUCATION

Professionshøjskoler og erhvervsakademier.

Med etablering af 8 professionshøjskoler og samling af 10 erhvervsakademier, er processen omkring det samlede uddannelsessystem kommet et stort skridt videre - på linje med C3 organisation’s anbefalinger .

For C3 organisation’s vedkommende er der fortsat fokus på udviklingen inden for og koblingen mellem de erhvervsøkonomiske uddannelser. I den sammenhæng retter opmærksomheden sig specielt mod aktiviteterne i Region Midtjylland, hvor CVU Vitus Bering’s know how på de erhvervsrettede uddannelsesområder kommer til at udgøre værdifulde bidrag til det videre forløb.

Forud herfor er indgået politisk aftale om anvendelse af erhvervsakademier som vækstlag for erhvervsrettede professionsbachelorer på professionshøjskolerne, jfr. uddrag fra undervisningsministeriets kommunikation herom den 12/6/2007:

Med politisk aftale om nyetablering af op mod 10 erhvervsakademier er skabt grundlag for udvikling og udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser på de kommende professionshøjskoler.

På basis af deres udbud af KVU og VVU uddannelser vil erhvervsakademierne fremover som vækstlag for tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser kunne udvikle og udbyde disse uddannelser i partnerskaber med professionshøjskolerne.

De nye erhvervsakademier påtænkes etableret i løbet af første halvår af 2008 med henblik på at være funktionsdygtige pr. 1. august 2008. På længere sigt er det hensigten at partnerskaberne udvikles til egentlige fusioner. Senest pr. 1. januar 2015, og gerne før denne dato, skal et erhvervsakademi således have taget stilling til om det vil fusionere med en professionshøjskole i den region hvori det er hjemmehørende, eller om det vil fortsætte som en selvstændig institution.

C3 organisation noterer med tilfredshed, at udviklingen på professionshøjskole- og erhvervsakademiområdet bevæger sig i retning af de herfra indmeldte holdninger til sikring af det erhvervsøkonomiske fundament på professionshøjskolernes erhvervsrettede professionsbacheloruddannelser:

·jfr. 9/6/2006: ”…En eventuel tilknytning til de kommende professionshøjskoler kan eksempelvis etableres som fagligt separate enheder, og dermed skabe miljøer der også kan tiltrække erhvervsakademier…”
·jfr. 13/3/2007: ”…Tilførslen af de erhvervsøkonomiske kompetencer skal etableres eller nyudvikles i et samspil med relevante partnere, ligesom der løbende skal gennemføres en realistisk og nøgtern vurdering af den faglige bæredygtighed generelt…”

Hermed er vi på vej mod opfyldelse af C3 organisation’s anbefalinger om tilførsel af relevante erhvervsøkonomiske kompetencer til professionshøjskolerne i en naturlig synergiudvikling omkring bestående erhvervsakademiressourcer – jfr. ”Akademimodellen” og ”Rent snit modellen” som skitseret i Bilag 201 fra Folketingets Uddannelsesudvalg til høringen om flerfaglige professionshøjskoler den 13. marts 2007 i Landstingssalen*. Forsknings- og universitetstilknytningen kommer hermed i forstærket fokus.

*:
”Akademimodellen” – Erhvervsakademierne løsrives fra erhvervsskolerne og bliver en helt selvstændig institution med mulighed for at udvikle sig til at have den nødvendige kapacitet til at udvikle og udbyde professionsbacheloruddannelser, evt. for senere at fusionere med en professionshøjskole.

”Rent snit modellen” – Erhvervsakademierne afvikles og udbudet af KVU flyttes til professionshøjskolerne, hvor man så udbyder KVU og MVU, mens universiteterne udbyder LVU (og i begrænset omfang MVU, f.eks. teknikumingeniører på DTU og AAU).

Læs mere på:

Povl Tiedemann
September 2007

BACHELOR- OG MASTERUDDANNELSER
sammenhænge og forskelligheder…

SAMMENHÆNGE:

Med de kommende professionshøjskolers erhvervsrettede engagementer, kombineret med de nye udlandsstipendier er der lagt an til en væsentlig udvikling på masterområdet – både herhjemme, men også i udlandet.

Den øgede fokus på professionshøjskolernes udbud af professionsbacheloruddannelser, herunder den kommende udvikling af erhvervsøkonomiske linjer, forventes at få stor betydning for masteruddannelserne.

Egentlig er tingene gjort i omvendt rækkefølge. Først fik vi en række specialiserede masteruddannelser, der umiddelbart har været indrettet som efteruddannelsesmuligheder. Med de kommende professionsbacheloruddannelser får de et seriøst grundlag for at udvikle sig som videreuddannelser. Og hermed er der skabt et væsentligt gennembrud i det sammenhængende uddannelsessystem.

På den internationale arena vil tilsvarende kombinationer i stigende grad komme til at falde naturligt, bl.a. som følge af de nye udlandsstipendier.

Alt i alt bliver vore uddannelsesmuligheder styrket, både nationalt og internationalt.

FORSKELLIGHEDER:

Bachelorgraden udgør et 3-års uddannelsesforløb svarende til 180 ECTS-point, baseret på et gymnasialt grundlag. Uddannelsen er typisk udformet som en delmængde af, henholdsvis grundlaget for, fortsat universitets-videreuddannelse, samtidig med at den også giver muligheder for praktisk beskæftigelse.

Professionsbachelorgraden tager udgangspunkt i et 3 års uddannelsesforløb svarende til 180 ECTS-point, baseret på et gymnasialt grundlag. I tillæg hertil indeholder uddannelsen
et praksisforløb svarende til 30 – 60 ECTS-point, typisk udformet som fundament for efterfølgende praktisk beskæftigelse. Uddannelsen er således sammensat at den retter sig mod efterfølgende praktisk beskæftigelse samtidig med at den også giver mulighed for videreuddannelse.

Mastergraden har her i landet udviklet sig som en efteruddannelse for dem der allerede har en kandidateksamen, kombineret med en vis portion relevant praktisk erfaring. Masteruddannelserne udbydes af handelshøjskoler og universiteter som specialuddannelser med en ECTS-pointvægt på 60 – 90, og gennemføres ofte over et forløb på 1 – 3 år sideløbende med jobbet.

MBA graden (Master of Business Administration) er, i modsætning til ovennævnte specialiserede masteruddannelser, en generel ledelsesuddannelse. I det omfang uddannelsen er omfattet af de internationale akkrediteringsorganer, indeholder den helt specifikke erhvervsøkonomiske fagkombinationer og tidsforløb over 12 – 18 måneders varighed. MBA uddannelserne udbydes af handelshøjskoler og universiteter med en ECTS-pointvægt på 60 – 90. Der skelnes mellem fuldtids forløb (early career) og deltids forløb (late career / executive).

Povl Tiedemann
September 2007