UDDANNELSE / EDUCATION

Heri ligger et problem der har gnavet et stykke tid og som i stigende grad må forventes at skabe forvirring og usikkerhed:

Der hersker uklare forhold omkring skattefradrag herunder konflikt mellem fortolkningen af efteruddannelse og videreuddannelse samt ”ikke-erhvervsrelevante aktiviteter” ref. SKATTEN, 2003 side 139 - 140 – 141 – 218 – 219 og eksempelvis følgende afgørelser:

A)
LSR 1985-72 vedr. advokats omkostninger til virksomhedsledelses-kursus, hvor skattefradrag blev nægtet under henvisning til at aktiviteten var af for almen karakter.

B)
TfS 2002.688 vedr. reservelæges omkostninger til Master of Public Health, hvor skattefradrag blev bevilget under henvisning til at der var tale om a’jourføring og vedligehold.

C)
LSR 1984-122 vedr. økonomichefs (cand.oecon.) omkostninger til Master of Business Administration, hvor skattefradrag blev nægtet under henvisning til at der var tale om en videreuddannelse som kunne være af betydning for vedkommendes senere erhvervsmuligheder.

Eksempel A) skal specielt vurderes i forhold til at det fremover vil blive nødvendigt med efteruddannelse der går på tværs af tidligere erhvervede kompetencer. Regeringens Globaliseringsanbefalinger går netop ud på at vi skal kunne begå os i fremmede kulturer, herunder tilegne os internationale kompetencer der også omfatter eksempelvis kulturforståelse fra det humanistiske fakultet – som jo ikke har ret meget at gøre med traditionelle jura-, sundheds-, økonomi- eller ingeniørfag.

Eksempel B) og C) beskæftiger sig begge med Masteruddannelser,
men under forskellige beskatningsforudsætninger:

B) som skattefradragsberettiget efteruddannelse
C) som ikke-skattefradragsberettiget videreuddannelse.

I begge tilfælde er der tale om en person der ud over de grundlæggende kompetencer på kandidatniveau efterfølgende dygtiggør sig – altså efteruddannelse. Havde der været tale om et videre uddannelsesmæssigt merit- og progressionsforløb fra de to eksemplers kandidatniveau og videre til ph.d. – ville der have været tale om videreuddannelse.

-Vi har behov for at få slået fast at Skattevæsenet ikke skal beskæftige sig med efteruddannelsers relevans eller indhold. Globaliseringen tillader ikke den slags eksperimenter med befolkningens kompetence-udvikling og -tilpasning.

-vi skal være glade for at nogen vil bruge tid og kræfter på at efteruddanne sig, og så skal Skattevæsenet ikke lægge hindringer i vejen i form af svingende definitioner og gradbøjninger af begrebet efteruddannelse.

PS:

Der er mulighed for at betaling til fx MBA uddannelse kan fradrages i bruttolønnen, hvorved der kan opnås beskatningsfordel. Check disse forhold med både skattevæsen og arbejdsgiver, og gør det grundigt, jfr. ovenstående komplekse forhold.

Povl Tiedemann
Oktober 2007

Efteruddannelse forældes hurtigt
– eller gør den?

Efteruddannelse vurderes ofte ikke relevant efter et års tid
– er den forældet, eller hvad?

En medlemsundersøgelse hos C3 (tidligere Civiløkonomerne) konkluderer at 30% af ledere og økonomer i C3 vurderer at den efteruddannelse, som de modtog året forinden, er uden relevans for det job de sidder i.

Uddannelseschef Povl Tiedemann hos C3 giver et bud på sandsynlige årsager til at en del af efteruddannelsen så hurtigt vurderes som forældet:

·Megen efteruddannelse er redskabsorienteret
og rettet mod en konkret opgave eller funktion.

·Eftersom mange af vore medlemmer ofte skifter opgaver og job
forældes den slags efteruddannelse hurtigt.

·Der gennemføres for lidt efteruddannelse ud fra en langsigtet plan,
der harmonerer med den enkeltes karrieremæssige ambitioner og baggrund.

Når megen efteruddannelse taber sin relevans skyldes det imidlertid ikke at vore højtuddannede medlemmer får for meget efteruddannelse, som efterfølgende bliver pakket bort. C3 medlemmer modtager typisk under en uges efteruddannelse om året. Det er faktisk i underkanten til at vedligeholde deres teoretiske kvalifikationer, og heri ligger sandsynligvis også en del af forklaringen.

Efteruddannelse som drifstomkostning
Redskabsorienterede vedligeholdskurser er ofte af kort varighed, eksempelvis 3 dage. De fylder således godt i statistikken over gennemført efteruddannelse – men formodentlig, desværre også i forældelsesstatistikken. Dette, kombineret med at 31% af vore medlemmer i høj grad forventer en forandring i deres arbejdsopgaver inden for de kommende 3 år, kan indeholde en god del af forklaringen på forældelsesproblematikken - der hermed får karakter af at blive et udtryk for naturlige driftsomkostninger som følge af den ganske væsentlige dynamik der ligger i vore medlemmers opgavemobilitet - hvilket i sig selv er meget positivt.

Efteruddannelse som langtidsplanlagt investering
En langsigtet plan kombineret med en tilstrækkelig omkostnings- og investeringsvillighed skaber grundlaget for et stabilt efter-uddannelsesforløb med værdi for både personen og virksomheden. I den sammenhæng er det ikke tilstrækkeligt med kortvarige redskabsopdateringer. Her er et par uger om året ikke urealistisk. Denne indsats skal i øvrigt sættes i forhold til eksempelvis de ca. 150 og efterfølgende ca. 100 uger der ligger bag et bachelor – kandidat forløb på handelshøjskole eller universitet.

De springende punkter ligger i balanceringen mellem fagligt niveau / bredde / dybde, samt omkostninger. For handelshøjskole / universitetsuddannede må det således forventes at efteruddannelsen skal matche eksempelvis det faglige kandidatniveau plus den forskningsmæssige udvikling der er foregået, samt løbende er i gang.

Hvis der er tale om en bred opdatering på eksempelvis markedsføring kan det være nødvendigt med eksempelvis et 10-15 dages / 2-3 ugers forløb for at sikre den nødvendige dybde. Samtidig skal man være bevidst om at frekventere uddannelsessteder der kan matche både faglige og personlige krav i topklasse. Med de stigende krav til internationale færdigheder vil det det således være naturligt at være opmærksom på efteruddannelsesmulighederne på udenlandske Business Schools og universiteter.

Uanset om man søger til danske eller udenlandske udbydere af efteruddannelse løber de rene kursusudgifter under alle omstændigheder hurtigt op i retning af kr. 10.000 pr. kursusdag. For internationale ”frontlinjeudbud” måske lidt mere samtidig med at der her skal tillægges transport og ophold.

Set som en planlagt investering der sikrer både et bredt og et dybt kompetencevedligehold, der er upåvirket af den enkeltes opgavemobilitet, vil det over en 10–15 årig periode være relevant at kalkulere med eksempelvis 3-5 kursusforløb af 10-15 dages varighed. Dertil kommer så de løbende driftsorienterede redskabsorienterede opdateringskurser. En sådan efteruddannelsesinvestering vil skabe vedvarende udbytte for både den enkelte, virksomhederne og samfundet.

C3 opfordrer på det kraftigste til at der ofres maksimal opmærksomhed på og investering i at undgå at kompetencer der er brugt skattepenge på at opbygge, forfalder. I forhold til at vedligeholde kompetencer bør både arbejdsgivere, politikere og den enkelte medarbejder udvise et ansvar. Fra undersøgelsen fremgår at flertallet af C3 medlemmerne er villige til at bruge mindst 2% af deres løn på efteruddannelse.

Det er med en uddannelse som med så mange andre
ressourcekrævende projekter
- når den er færdig kommer vedligeholdelseskravene.

Uden efteruddannelse kommer forfaldet
– og til sidst værdiløsheden.

Povl Tiedemann
Oktober 2007