I samarbejde med ASB – Aarhus School of Business samt CBS – Copenhagen Business School har C3, ledelse og økonomi givet følgende input (i uddrag) til Videnskabs- samt Økonomi- og Erhvervs- ministeriets arbejde med Lissabon Strategiens forskningstemaer:
A)
Samspillet mellem erhvervsinteresser og forskning / uddannelse bør tilføres maksimale ressourcer. Set fra et dansk synspunkt, og med afsæt inden for ledelsesområdet, indeholder kombinationen mellem handelshøjskolesektorens faglige kapaciteter og virksomhedernes praktiske traditioner grundlaget for styrkeposition og velfærd.
Af konkrete fokusområder kan fremhæves:
· Generelt opfordres til at skabe fokus på emner der knytter sig til fortsat udvikling af danske virksomheder i en global verden.
· Vi er gode til at starte virksomheder, men dårlige til at få virksomheder til at overleve og vokse til en kritisk størrelse – et helt særligt indsatsfelt.
· Hvordan leder man en virksomhed, hvor produktionen er immateriel og består af menneskelig adfærd ( viden, know-how, service, velfærdsydelser)?
· Hvordan leder man medarbejdere, der er veluddannede og både har forudsætninger og forventninger om at blive involveret i beslutninger, og både kan gives og ønsker at påtage sig et ansvar?
· Hvordan ledes videnmedarbejdere, hvis identitet knytter sig til professionen og ikke nødvendigvis til virksomheden?
· Hvordan ledes medarbejdere, som risikerer at få stress og brænde ud – IKKE fordi lederne puster dem i nakken, men fordi de ikke kan sætte grænser for sig selv?
· Hvorledes kobles relationerne mellem den tekniske og den socio-økonomiske udvikling?
· I forbindelse med identifikation af fremtidige forskningsindsatsfelter, har DEA – Danmarks Erhvervsforsknings Akademi www.dea.nu identificeret 7 centrale forskningstemaer med tilhørende 19 forskningsområder. Temaet, Kultur- og forretningsforståelse, har speciel relevans i forhold til den stigende omverdenskompleksitet.
· Hvilke kvalifikationer og færdigheder vil være nødvendige for den danske arbejdsstyrke’s udfordringer. Hvad bliver den globale betydning af begrebet ”Skilled Workforce”?
· Hvad bliver de kommende krav til Corporate Social Responsibility og Corporate Governance?
· Hvad bliver de kommende krav til ”Global Security”
på baggrund af de seneste års udvikling?
· Hvorledes påvirker globaliseringen den danske identitet?
· Hvilke internationale alliancer og samarbejdsrelationer indeholder størst relevans?
· Hvorledes skal Danmark positionere sig i den omskiftelige økonomiske verdensorden,
og hvilke implikationer vil der være forbundet hermed?
B)
Undersøgelsesresultaterne fra IMD’s seneste World Competitiveness Yearbook www.imd.ch The Competitiveness Roadmap 2007 – 2050 indeholder interessante udviklingstendenser, her-under følgende tre, som hver i sær kan indeholde grundlaget for indsatsfelter med henblik på styrkelse af det erhvervsøkonomiske område:
Udvikling af en ny middelklasse.
Fremkomsten af en middelklasse i Asien, Centraleuropa og Latinamemerika skaber ændringer i verdensøkonomien. Denne status er i løbet af de seneste 6 år opnået af 600 mill. personer, hvilket har medført et gennemsnitligt årligt forbrug på 4.000 mia. USD til bolig og forbrugsvarer – herunder luksusvarer. Det forventes at den nye middelklasse bliver fordoblet ca. hvert 7. år.
- Informationer af stor interesse for danske leverandører til dette demografi- og markedssegment. Udviklingen forventes at indebære en høj grad af indflydelse på det konkurrencemæssige landskab frem mod år 2030.
Fra billig Manpower til billig Brainpower.
Verdensøkonomien bevæger sig fra en konkurrencemodel baseret på billig manuel arbejdskraft (Manpower) til en model baseret på billig viden (Brainpower). Indien, Kina og Rusland ”producerer” årligt 14 mill. universitetsstuderende – svarende til USA’s volumen. Disse studerende udvikler sig hurtigt til succesivrige ”young professionals” som udgør en højt motiveret og relativt billig arbejdskraft.
- Informationer med en vis konkurrencemæssig advarsel til os. Denne udvikling forventes at inde-bære en knap så høj grad af indflydelse på det konkurrencemæssige landskab frem mod år 2030.
Demografisk lavkonjunktur i Europa, Japan og Rusland.
Den lave demografiske udvikling i Europa, Japan og Rusland trækker store veksler på dynamikken i samfundsøkonomien. I år 2050 forventes det europæiske befolkningstal at udgøre 628 mill. personer, og er således faldet med mere end 100 mill. på 50 år. Kunne en mindre restriktiv immigrationspolitik kompensere for denne nedgang, specielt hvad angår uddannet arbejdskraft?
- Informationer der giver eftertanke, eftersom udviklingen forventes at få høj indflydelse på det konkurrencemæssige landskab, dog først hen mod år 2050.
Eftertanken bliver forstærket når det tages i betragtning, at befolkningen over de seneste 100 år i Kina er vokset fra 400 til 1.200 mill. og i Indien fra 250 til 1.000 mill. personer. I de muslimske lande generelt har der i samme periode været en udvikling fra 150 til 1.200 mill. personer. Dertil kommer at der for øjeblikket er tale om generelle ”ungdomspukler” jfr. Professor Gunnar Heinsohn, University of Bremen.
C)
Afslutningsvis foreslås strukturudviklingen på universitetsområdet inkluderet som en del af de strategiske forskningstemaer. Det er nødvendigt, at udviklingen tager højde for vore universiteters muligheder og forpligtelser til at indgå i og udvikle internationale partnerskaber, konsortier og øvrige gensidigt forpligtende alliancer. Herudover vil den intensiverede markeds- og konkurrenceorientering stille ekstraordinære krav til den bestående lovgivnings- og finansieringskultur.
Både universiteter og centraladministration skal allerede nu inddrage disse forhold i det videre arbejde med tilpasning til den intensive internationale udvikling, hvor fleksibilitet og selvstændighed vil blive afgørende faktorer.
Povl Tiedemann
Januar 2008
