UDDANNELSE / EDUCATION

Henvendelse til Undervisningsministeriet den 20. juni 2008:

DI, C3, og DJØF ser med stor alvor på, at ministeriet ønsker at nedjustere adgangskravene til HD uddannelsen i forbindelse med vedtagelse af en ny fælles studieordning for HD uddannelsen.

Denne nedjustering er med til at underminere det faglige niveau på uddannelsen, og dermed gøre de uddannede kandidater mindre brugbare for erhvervslivet. Dette er hverken til gavn for erhvervslivet eller de uddannede kandidater.

HD uddannelsen har været igennem en nødvendig revision og opdatering. Således er der kommet en ny rammebekendtgørelse for uddannelsen. Rammerne i denne bekendtgørelse skal udfoldes i en fælles studieordning for alle HD uddannelserne.

I forbindelse med denne proces kan det undre, at den eneste interesseorganisation, ministeriet har inddraget i arbejdet, er Finansrådet. Dette er uheldigt, da det kan give ministeriet et skævt billede af erhvervslivets ønsker til uddannelsen.

Forud for revisionen af HD-uddannelsen har uddannelsesstederne gennemført en omfattende analyse af erhvervslivets behov for kompetencebehovet hos de færdigt uddannede kandidater. Denne analyse peger på, at der er følgende kompetencebehov hos de færdigt uddannede kandidater:

· Erhvervsøkonomi svarende til niveauet på den nuværende HD 1. del
· Basale færdigheder i samfundsøkonomi
· Basale færdigheder i erhvervsjura
· Basale færdigheder i dataanalyse, metode og projektbehandling

Den nuværende 1. del af HD er derfor blevet justeret således, at disse elementer er obligatorisk, men andre elementer i den hidtidige HD 1. dels uddannelse er blevet valgfrie. Dermed imødegås kritikken af, at der var unødvendige og vanskelige fag på 1. del af HD uddannelsen. Men samtidig opretholdes den faglige kerne i uddannelsen, så den er en erhvervsøkonomisk uddannelse målrettet erhvervslivets behov.

Derfor er det vigtigt, at alle - der optages på en HD 2. dels specialisering - har kompetencer, der svarer til denne faglige kerne. Organisationerne er derfor modstandere af den meget lempelige optagelsespraksis, ministeriet gerne vil have på 2. dels uddannelserne.

Men den nye bekendtgørelse om HD uddannelsen er der allerede indført en væsentlig lempelse af adgangskravene til HD uddannelsen. De specifikke adgangskrav til 1. dels uddannelsen om matematik på B-niveau og engelsk på B-niveau blev afskaffet.

Samtidig blev der i § 6 åbnet op for, at der var direkte adgang til en HD 2. del for personer med en relevant KVU eller VVU.

Det er denne generelle hjemmel i § 6, vi forstår, man fra Undervisningsministeriets side gerne vil anvende til at give direkte adgang til HD 2. dels specialerne for alle de merkantile KVU og VVU uddannelser.

Men det er ikke alle disse uddannelser, hvor de studerende opnår kompetencer svarende til kernen i HD 1. del. På Akademiuddannelsen i ledelse indgår der f.eks. ingen af kernefagene, og på Akademiuddannelsen i finansiel rådgivning er der ikke obligatorisk erhvervsøkonomi.

Gennemføres de lempelige adgangskrav vil det derfor betyde, at niveauet på uddannelsen falder pga. studerende med utilstrækkelige forudsætninger, foruden at disse studerende formodentlig i højere grad vil have vanskeligt ved at gennemføre uddannelsen. Det vil være en ulykkelig situation for alle.

Skrækscenariet for erhvervslivet er, at en kandidat fra HD kommer ud uden af kende noget til erhvervsjura og/eller erhvervsøkonomi. Det kan man særligt frygte, hvis man ikke stiller HD 1. del som krav for optagelse på HD 2. del i organisation og ledelse.

Der er behov for at stoppe yderligere lempelse af adgangskravene til HD uddannelsen. For summen af lempelserne i adgangskravene gør, at erhvervsuddannelsen nu er ved at blive omformet totalt.

Da HD er en af erhvervslivets foretrukne uddannelser er det en stor fejl.

Vi ved, at undervisningsminister Bertel Haarder også tidligere har bakket op om, at det faglige niveau på uddannelsen skal opretholdes. Vi vil meget gerne i dialog med ministeriet om dette emne, således at uddannelsen igen kommer på rette spor.

Med venlig hilsen
Charlotte Rønhof, Forskningspolitisk chef, DI
Povl Tiedemann, Uddannelseschef, C3
Jan Helmer, Formand DJØF Privat

Povl Tiedemann
Juni 2008

As member of the input panel for the IMD World Competitiveness Yearbook, Danish Business Economists are granted access to the very first results of the 2008 survey.

Last year’s 3 primary observations are still in long term focus with

· Emergence of a new Middle Class.
· From cheap Manpower to cheap Brainpower.
· Low demography in Europe, Japan and Russia.

However, on the shorter term 3 observations from the actual version of the Competitiveness Roadmap are attracting attention as issues expected to have highest impact on the world’s competitive landscape until and during the mid 2020’ies:

US mortgage market in disarray:

Two million homes will be repossessed this year by banks. Mortgage-backed assets (MBAs) have become a bad name in finance. The Fed may have to buy back some of them directly.

Increased demand for food commodities:

As a consequence of the growth of emerging markets and changes in consumption patterns, prices for basic commodities such as rice, wheat or fish more than double. Shortages appear. World stocks of wheat are down from 18 to 12 weeks in one year.

China and India over consume raw materials:

China and India continue to over consume raw materials. China, for example, is now responsible for 19% of the world’s aluminium consumption, 20% of copper, 27% of steel, 31% of coal, 47% of cement – but only 8.5% of oil. The economic slowdown has a minor impact on the raw materials’ demand of emerging markets.

Again the IMD initiative delivers information with absolute demand for strategic reflection.

For additional information, please check:
 http://www.imd.ch/wcy
 http://www.worldcompetitiveness.com/onli…

For last year’s observations, please check:
 http://www.deanstalk.net
on 28 July 2007 alternatively 1 August 2007 on this blog.

Povl Tiedemann
May 2008

Fra konference afholdt af FUHU-initiativet FBE – Forum for Business Education – er noteret følgende sammendrag af resultater, hvortil C3 har bidraget:

Der er bred enighed om, at en øget internationalisering af de danske uddannelser er en forudsætning for at sikre, at Danmark i fremtiden vil være et konkurrencedygtigt vidensamfund. Og styrket inter-nationalisering er et politisk fokusområde.

Uddannelsesinstitutionerne er i dag begrænset af en lang række regelsæt, der enten hæmmer eller umuliggør den nødvendige udvikling af internationalisering. Skal Danmark opnå de positive gevinster ved en øget internationalisering af uddannelserne, er det nødvendigt, at disse og andre barrierer ryddes af vejen.

Særligt tre udfordringer gør sig gældende:

·For få udenlandske studerende kommer til Danmark – og for få danske studerende tager til udladet med henblik på udannelse.

·Danmark tiltrækker for få udenlandske undervisere og topforskere.

·Danmark udnytter ikke potentialet for at integrere og fastholde de udenlandske studerende og dimittender på det danske arbejds-marked.

Der er fra politisk side brug for en række indsatser, der rækker ud over forslagene fra globaliseringsstrategien:

·Fleksible regelsæt der giver flere frihedsgrader til uddannelses-institutionerne.

·Flere og mere fleksible statsstipendier.

·Markedsføring af Danmark som attraktivt uddannelsesland.

·Understøtte en nuanceret diskussion om hvilke studerende Danmark vil tiltrække.

·Relevante love og bekendtgørelser på engelsk.

·Udenlandsk arbejdskraft, der betaler skat i Danmark, bør også få del i de samfundsmæssige goder, som skatten finansierer.

·Inddrage uddannelsesinstitutionerne som målgruppe i markeds-føringen af Danmark som et godt uddannelsesland.

·En europæisk udgave af Erhvervs-PhD-ordningen.

·Gradvis tilbagebetaling af uddannelsesgebyrer.

Af ovenstående anbefalinger til det politiske system var der i en analyse blandt konferencedeltagerne højest score til ”Fleksible regelsæt…”.

I et tilsvarende sæt anbefalinger til erhvervslivet var der højest score til forslaget om ”Udvikling af uddannelsesforløb i forbindelse med diverse kombinationer af uddannelse og praktik…”.

Af anbefalinger til uddannelsesinstitutionerne kan fremhæves: målrettet strategi for internationalisering, samarbejde med erhvervslivet, merit for udenlandske udannelser, etablering af aftagerpaneler, styrke modtagefaciliteter og karrierevejledning for udenlandske studerende undervisere og forskere.

Check: http://www.fuhu.dk
for yderligere informationer.

Povl Tiedemann
Juni 2008

C3 har i samarbejde med CBS leveret bidrag vedrørende demografiske udfordringer, ledelse, samfundsvidenskab, humaniora og tvær-disciplinaritet generelt til Videnskabsministeriets projekt FORSK2015, og dermed deltaget i processerne med identifikation af de fremtidige forskningsbehov, hvorfra hermed refereres i uddrag:

Konkurrenceevne og kulturforståelse under globaliseringen:

Hvad betyder det for dansk erhvervsliv at befolkningsrige lande går fra at konkurrere på billig arbejdskraft til i stigende grad at kunne konkurrere på billig videnarbejde?

Hvert år færdiggør omkring 14 mill. unge mennesker deres universitetsuddannelse i Kina, Indien og Rusland, hvilket over tid må forventes at få stor betydning for den globale markedsplads og for danske virksomheder – både som potentiel arbejdskraft og i form af øget konkurrence fra udenlandske virksomheder.

Det danske samfund bliver i stigende grad mødested for mangfoldige kulturelle strømninger, og flere danskere møder ofte andre kulturer gennem deres arbejde. Erhvervslivet integreres tættere i det globale marked, og solide kulturelle kompetencer bliver stadigt vigtigere.

En forskningsindsats inden for kulturforståelse skal skabe et bedre videngrundlag for at styrke samfundsaktørers kulturelle kompetencer og ruste det danske samfund – erhvervslivet, det offentlige og borgerne – til at kunne begå sig i en global verden og udnytte globaliseringens muligheder offensivt.

Forskningsbehovet retter sig bredt mod at skabe en tidssvarende og anvendelsesorienteret forståelse af kulturelle dynamikker, som disse former sig under den tiltagende globalisering.

Der vil fx være behov for basale kompetencer, såsom sprogfærdigheder, samt styrket forståelse af andre kulturers – etniske, nationale, ideologiske og religiøse – levevis og traditioner.

Forskningen skal rette sig mod at imødekomme de behov for kulturforståelse og kulturelle kompetencer, som findes og opstår hos en bred vifte af samfundsaktører inden for erhvervslivet, uddannelsessektoren, udenrigspolitikken, velfærdssystemet m.v.

Uddrag af forskningsmæssige problemstillinger, der kan adresseres under dette tema:

·Kultur- og sprogforståelse på et globalt marked, herunder viden om kulturelle forbrugersegmenter og præferencer, i forhold til succesfuld integration i den globale økonomi.

·International problemforståelse og –løsning samt public diplomacy.

·Sammenhængskraft, inklusion og integration i nutidens mangfoldige samfund herunder uddannelse, arbejdsmarked, boliger, politik, religion og demokratisk deltagelse.

·Religion i en moderne globaliseret verden.

Danske forudsætninger og muligheder:

Der er stærke danske forskningsmiljøer inden for teoretisk orienteret humaniora og relevante samfundsvidenskaber, og en satsning kan derfor få betydelig effekt.

Der vil være behov for tværfaglighed blandt forskningsmiljøer, der ikke normalt arbejder sammen, og organiseringen af forskningsmiljøerne i netværk vil derfor være vigtig for at sikre samarbejde, fokusering og bedst mulig nyttiggørelse af forskningen.

Check: http://www.fi.dk
samt http://www.forsk2015.dk
for yderligere informationer.

Povl Tiedemann
Juni 2008