HD-uddannelsen risikerer at blive udvandet og miste sit særkende, hvis der slækkes på kravet om adgang til 2.del, mener en række organisationer, bl.a. C3.
-Af Dorte Skovgaard Wihre
-Læs artiklen i C3 magasinet om ledelse og økonomi nr. 01 2009
Selv om markedet flyder over med nye uddannelser på både bachelor-, diplom- og masterniveau, vil danske virksomheder ikke af med HD-uddannelsen i sin nuværende form. Det viste en undersøgelse blandt 300 virksomheder i foråret, og de betragter vel at mærke HD som en uddannelse med både en 1. og en 2.del, som hver tages over to år på deltid ved siden af fuldtidsjobbet.
Alligevel lægger undervisningsministeriet nu op til at lette mulighederne for at gå direkte til 2. del fra andre uddannelser. Det bekymrer en række organisationer, fordi man frygter, at det vil mindske det faglige indhold. Derfor er DI, C3, DJØF og Ingeniørforeningen IDA gået sammen i forsøget på at sikre, at HD-uddannelsen ikke udvandes. Herudover holdes yderligere en kreds af interesseorganisationer orienteret om sagens udvikling. De repræsenterer både aftagere og mulige HD-studerende.
- Det er et problem både for de studerende, virksomhederne og samfundet, hvis et brand som HD-uddannelsen devalueres, som vi risikerer her. Så er det ikke en HD-uddannelse længere, siger uddannelseschef Povl Tiedemann, C3.
Bekymringen går især på, at man går glip af de fire discipliner, som 1.del består af, og som efter kritikernes vurdering er nogle af grundpillerne i en HD-uddannelse. Det drejer sig om fagene erhvervsøkonomi, erhvervsret, dataanalyse og samfundsøkonomi. De fire fag indgår kun i 1.del af HD-uddannelsen, men betragtes af aftagere og studerende som en obligatorisk del af en HD.
I den nye bekendtgørelse for HD-uddannelsen gives der så mulighed for adgang til 2.del med anden ”relevant” uddannelse og ordet er efter Povl Tiedemanns mening ikke præcist nok. For hvordan og hvem definerer, hvad der er relevant?
Formanden for HD-censorerne i Danmark, direktør Mads Bjerre deler bekymringen om en devaluering af HD-uddannelsen.
- Hvis man lukker studerende ind, der ikke har de fornødne kvalifikationer, vil det over tid slide på uddannelsens niveau. Private virksomheder kan selv vælge, hvilket niveau deres efteruddannelse skal have. Offentlige uddannelser som HD-uddannelsen skal fastholde et kendt og af aftagerne accepteret niveau. HD-uddannelsen er helt enestående i det danske uddannelsessystem. Den har været en kæmpesucces for erhvervslivet i årtier. Det skal man holde fast i og værne om ved at udbygge kvaliteten, ikke nødvendigvis kvantiteten, mener Mads Bjerre, der er direktør i Freja ejendomme A/S og som censorformand er han rådgiver overfor ministeriet.
- Vi repræsenterer bl.a. de arbejdsgivere og virksomheder, der skal nyde godt af uddannelserne. Derfor er det vigtigt for os, at kandidaterne både kan opfylde egne og virksomhedens succeskriterier. Hvis en uddannelse bliver lidt uklar i sine konturer, er det skadeligt for alle. Derfor er det vigtigt for os, at man sikrer en ensartet baggrund for at starte på 2.del. Vi ansætter ikke titler, men kompetencer, siger Mads Bjerre.
OK med adgangsprøve
Selv om de kritiske organisationer foretrækker, at alle HD-studerende også tager 1.del, er de parate til at acceptere en løsning, hvor andre blot skal gå til den afsluttende prøve på 1.del, som er adgangsvej til 2.del. Her vil studerende blive testet, om de fire fagdiscipliner er på plads.
- Man kan godt have erhvervet den viden på anden måde end på HD’s 1.del, men der skal ikke herske tvivl om, at de grundlæggende færdigheder er i orden. Det har vel ikke mindst de seneste måneders finanskrise understreget behovet for, tilføjer Povl Tiedemann, der sammen med de øvrige organisationer har henvendt sig til undervisningsministeriet, har haft møde med embedsmænd og er blevet stillet en tilbagemelding fra ministeriet i udsigt i år.
Censorernes formand tilslutter sig forslaget om, at alle skal til prøven efter 1.del.
HD-fællesudvalgets formand lektor Michael Petterson deler opfattelsen af, at fagene fra 1.del skal prioriteres.
- Vores mål er ikke at holde andre uddannelser ude. Vi går ikke efter at have monopol, men vi vil blot tilfredsstille de kunder, der har sagt, at de ønsker fortsat fokus på disse kompetencer for den færdige HD’er, siger Michael Pettersson.
Første del er fornyet
Hele HD-uddannelsen er i øjeblikket under gennemgribende revision. Man holder fast i den populære opbygning, men der er allerede foretaget justeringer af 1.del, som trådte i kraft 1. september i år, fortæller Michael Pettersson.
- 1. del lægger fortsat hovedvægten på de basale erhvervsøkonomiske kompetencer, så den har fortsat de fire grunddiscipliner som sit fundament, men erhvervsøkonomi er fremhævet yderligere og statistik er afløst af data-analyse og fylder mindre end før, siger Michael Petterson.
Blandt censorerne, som har godkendt ændringerne, er man særlig glade for, at der nu bliver lagt megen vægt på den erhvervsøkonomiske metode, siger Mads Bjerre.
Der er også blevet plads til to nye valgfag på 1.del, bedre mulighed for individualisering, og så er alle udbydere af HD-uddannelsen nu omfattet af en fælles studieordning, som man ikke var før. Nu kan studerende uden problemer flytte mellem uddannelsesstederne, fordi indhold og rækkefølge er koordineret alle steder. Det er bl.a. baggrunden for etableringen af det nye HD-fællesudvalg, som skal koordinere og sikre samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne.
- Vi skal ikke længere kun være konkurrenter men i fællesskab fastlægge en koordineret fornuftig faglig profil, tilføjer Michael Petterson.
Samarbejdet er i gang om en revision af HD 2.del, som skal være klar til de studerende i 2010. Til den tid er de første studerende nemlig færdige med den nye 1.del.
Koordinering af det kendte
- Vores undersøgelse blandt aftagerne viste måske lidt overraskende ikke et stort behov for ændringer af 2.del. Vi var forberedt på og åbne overfor, at der ville være ønsker om nye specialer, men det var meget begrænset. Derfor går vores opgave nu primært ud på at koordinere mellem fagmiljøerne på landsplan, så en HD-uddannelse i fx afsætning er koordineret på landsplan, siger HD-fællesudvalgsformanden.
At studerende på HD-uddannelsen og virksomhederne foretrækker de kendte specialer som afsætningsøkonomi, organisation, finansiering og regnskab, er HD-udbyderne blevet bekræftet i de senere år, hvor man har forsøgt sig med nye initiativer.
I to tilfælde havde man fra brancherne hørt om et behov, som ikke tilsvarende har afspejlet sig i ansøgninger om optagelse.
- Det drejer sig om en HD i finansiel rådgivning og i retail, hvor sidstnævnte stort set ingen tilslutning har fået. Det kan jo godt være, at en virksomhed eller en brancheforening synes, at det er en god idé med en specifik HD-uddannelse, men det er jo i sidste ende den enkelte studerende, der bestemmer, siger Michael Pettersson.
Povl Tiedemann
Januar 2009
