Gennemførelsesrater contra brugerbetaling.
OECD konstaterer, at der ikke synes at være nogen sammenhæng mellem gennemførselsrater på de lange videregående uddannelser og brugerbetaling. Både lande med brugerbetaling som Australien, Canada og Japan har høje gennemførelsesrater, men også i lande hvor der ikke er brugerbetaling, Danmark, er gennemførelsesraten høj for studerende, der påbegynder en lang videregående uddannelse og afslutter med en bachelorgrad. Det er dog bemærkelsesværdigt, at gennemførelsesraten i både England og USA ligger under OECD-gennemsnittet – til trods for at begge har markant brugerbetaling.
Mindste personlig uddannelsesgevinst i Danmark.
Igen i år fastslår OECD, at for langt de fleste OECD-lande kan det betale sig at investere i en lang videregående uddannelse, og at Danmark er et af de lande, hvor der er den mindste gevinst for den enkelte forbundet med at tage en uddannelse. Det generelle billede er, at det bedre kan betale sig for mænd at investere i en lang videregående uddannelse end for kvinder. Undtagen i Danmark, Norge, Spanien, Tyrkiet og Korea, hvor en investering i en lang videregående uddannelse er en bedre investering for kvinder end for mænd.
Dårlig national uddannelsesgevinst i Danmark.
Danmark havde i 2005 offentlige udgifter langt over OECD-gennemsnittet, og et offentligt afkast, der lå langt under OECD-gennemsnittet. Med andre ord er investeringen i universitetsuddannelser i Danmark en dårligere forretning end for gennemsnittet af OECD-landene. Samtidig er udgiftsniveauet pr. student i perioden 2000-2006 er steget i Danmark, og modsvares ikke af en tilsvarende stigning i antallet af studerende i samme periode.
Brugerbetaling via låntagning.
OECD anerkender, at lån og tilbagebetaling af offentlige lån kan have indflydelse på, hvorvidt unge påbegynder en lang videregående uddannelse. For unge, der kommer fra middelklassen og bedre stillede familier vil lånemuligheden typisk blive opfattet som en god måde at understøtte uddannelsesforløbet, mens det for unge, der kommer fra mindre velstillede familier, vil det virke afskrækkende at skulle i gang med at stifte gæld. OECD anerkender således, at låntagningen kan udgøre en betydelig byrde for særlige grupper af unge.
Brugerbetaling supplerer offentlig finansiering.
I de lande, hvor der kan identificeres de største stigninger i privat investering, er der også sket en stigning i den offentlige finansiering. OECD konkluderer derfor, at en stigning i privat investering ikke har ført til en tilsvarende besparelse i eller nedskæring af de offentlige midler, men at de private investeringer fungerer som et supplement til den offentlige finansiering.
-Denne generelle konklusion skal dog tages med forbehold på eksempelvis efter- og videreuddannelsesområdet, hvor Danmark i 1990 lå på en flot europæisk førsteplads, hvilket ikke længere er tilfældet. På HD-området er den offentlige finansieringsandel faldet fra ca. 80% i 1990 til ca. 20% i 2010 med en omvendt udvikling på egenbetalingen fra et særdeles beskedent niveau til ca. kr. 100.000 over same periode.
Check www.fuhu.dk hvor FBE-konferencen ”Kompetenceudvikling i en krisetid” den 16. september 2009 klart viste, at der er stort pres på for at finde frem til effektiv kompetenceudvikling – herunder nye tiltag i virksomhederne.
Check Education at a glance 2009 på:
http://www.oecd.org/document/24/0,3343,e…
Check:
http://povltiedemann.wordpress.com
Povl Tiedemann
August 2009